Ingefærsmåkager (ca. 40 stk.)
350 g hvedemel
1 stor spsk friskrevet ingefær
1 nip salt
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
200 g rørsukker
1 æg
90 g lys sirup
125 g. smør
Kom smør og sirup i en skål, og smelt det i mikroen på lav effekt (du kan også bruge en gryde på lav varme) – lad det afkøle lidt,mens resten af dejen gøres klar. Kom mel, salt, bagepulver og natron i en skål. Riv ingefæren ned i skålen og tilsæt også rørsukkeret. Tilsæt smør-massen sammen med ægget, og ælt dejen sammen.
Tril dejen til kugler på størrelse med en valnød, og fordel dem på et par bageplader. Tryk dem lidt flade med hånde. Bag kagerne på næstøverste rille i ca. 10 minutter ved 180 grader. Afkøles på en rist og opbevares i en kagedåse.